Emil Aarestrup blev efter sin død en af 1800-tallets mest beundrede digtere.
Mens han levede, var han dog beskæftiget med mere jordnære ting, idet han fra 1827-1838 var praktiserende læge i Nysted og engageret i byens og egnens liv f.eks. som medlem af byrådet. Derefter flyttede han til Sakskøbing og siden blev han "stiftsfysikus" (embedslæge) i Odense.
Aarestrups hus, Adelgade nr. 80, er nu indrettet til museum.
