Baggrunden og historien

Kong Christian den Fjerde lod i 1627 på foranledning af oldforskeren Ole Worm de danske præster indsende oplysninger om oldtidsmindesmærker rundt i landet. På grundlag af disse oplysninger foreto-ges senere en række besigtigelsesrejser og i 1652 foretog man en udvælgelse af en række runesten, der skulle sendes til København, bl.a. for at sikre dem mod ødelæggelse. Fra Lolland skulle 4 sten fjernes. De 2 af dem står stadig hvor de stod i 1652, mens stenen fra Tirsted (vest for Rødby) og den fra Bregninge/Grøn-negade blev transporteret til Nysted.

 

Der blev de imidlertid af ukendte årsa-ger stående i 147 år. Tirsted-stenen  stod sandsynligvis i krydset Havnegade-Fiskergade, mens Bregninge-stenen lå på havnepladsen med tekstsiden opad.

 

I 1765 foretoges en ny opklaringsrejse rundt i landet, igen med henblik på at opdage, beskrive og beskytte fortids-minderne. På Lolland foretoges inspek-tionen af Søren Abildgaard. Han gen-fandt Bregninge-stenen på havneplad-sen. Den var imidlertid i de forløbne år blevet anvendt til diverse praktiske for-mål og var derfor så slidt, at først ikke Abildgaard kunne genkende den. Han beretter, at den bl.a. var blevet brugt til at banke tørfisk på.

 

Stenene blev aftegnet og derefter dæk-ket med jord for at beskytte dem mod yderligere slitage. Først i 1815 blev de sejlet til København og i 1817 opstillet ved Trinitatis kirke/Rundetårn, hvor det Oldnordiske Museum, som senere blev til Nationalmuseet, havde til huse. Efter 163 år var de to sten endelig nået frem til bestemmelsesstedet. 1867 blev begge stenene flyttet til den bygning, der sene-re blev til Nationalmuseet, og de står den dag i dag i runehallen.


Det er bemærkelsesværdigt at Tirsted-stenen blev fragtet den lange vej over land til Nysted i stedet for til Rødby eller Nakskov. Det kunne vidne om at Nysted på den tid var en vigtigere by end i hvert fald Rødby.

 

Bregninge-runestenen
I 1627, da runestenen første gang blev tegnet og registreret, fandtes den som en del af kirkegårdsmuren nord for Bregninge kirke. Lokalbefolkningen i Bregninge kunne fortælle, at runestenen oprindelig havde stået ved en høj i nær-heden af kirken, måske højen lige vest for kirken, der i dag er forsynet med et geodætisk målepunkt.


Stenen er ca. 1,63 meter høj og 1,75 meter bred forneden. Stenarten er en grovkornet, grå granit. Den er rejst i mellem 900 og 1020 og hugget af den samme person, der lavede Tågerup-stenen, der i dag findes indmuret i Tåge-rup Kirkes våbenhus syd for Holeby.

 

Indskriften:

 

Āsa gærð kumbl Þsi æft Tōka, sun sinn, ok Tōka Haklangs sonaR

 

Åse gjorde disse kumler efter Toke, hendes og Toke Haklangssøns søn

 

Haklangr (egl. manden med lang hage) kan muligvis være identisk med en af den norske kong Harald Hårfagers mod-standere o. 900.

 

Kopi

I 2015 besluttede NOF at forsøge at lave en kopi af Bregningestenen, og d. 14. juni 2017 kunne man ved en lille festlig-hed afsløre kopistenen for offentlighe-den.

 

Projektet blev gennemført i samarbejde med Kettinge-Bregninge menighedsråd, og udgifterne blev betalt af NOF, menig-hedsrådet, Thorkild Høeghs Mindefond og Lolland-Falsters og Langelands køb-stæders Brandsocietetsfond mens stenen blev skænket af entreprenør Troels Jørgensen.