På Lolland ligger 5 af de gamle købstæder, hvoraf de 4 har deres udspring i beliggenheden ved farbart hav, Nysted, Rødby, Nakskov og Sakskøbing, mens Maribo kan takke birgittinerklostret for sin eksistens. Byerne havde samtidig et opland, som de fleste steder afgrænsedes af naturlige barrierer.

Hvad Nysted angår bestod disse grænser af Flintinge Å mod nord, Maribosøerne og en række moser mod vest samt af Østersøen og Guldborgsund mod syd og øst, et område svarende til den sydlige del af Musse Herred.  

Som konsekvens af disse to forhold, havnen og de naturlige grænser, blev Nysted udvalgt til sæde for kongens lokale administration allerede mere end 100 år før byen fik købstadsrettigheder. Kongens lensmand havde til huse på kongeborgen Ålholm, der er påbegyndt i hvert fald før år 1300.

Ålholm Len blev i en periode afløst af Ålholm Amt som administrativ enhed og fra 1970-2006 eksisterede Nysted Kommune nogenlunde inden for de ovenfor nævnte naturlige grænser. Både Musse Herred, Ålholm Len og amtet havde dog større udstrækning end kommunen.

Denne fremstilling handler om forskellige aspekter af ca. det område som kommunen dækkede i sin korte eksistens. På de næste sider kan man se en oversigt over indholdet, ordnet efter nogle overordnede emner. Visse af kapitlerne optræder flere gange i oversigten, fordi de kan betragtes under flere synsvinkler.

Nysted-egnens sogne
Ordet ”sogn” fandtes i de germanske sprog før kristendommen kom til Nordeuropa. Det antages, at ordet er afledt af verbet ”at søge” i betydningen ”at gå hen til et sted”. Et sogn er altså det sted, folk fra en egn søger hen til f.eks. for at afgøre sager, gå i kirke, feste osv. Allerede midt i 1000-tallet var grænserne for sognene på plads, og betegnelsen brugtes mest som betegnelse for en kirkes opland.  

Eftersom præster og degne normalt var de eneste læse- og skrivekyndige i sognene, blev de hurtigt også vigtige for kongemagtens kommunikation med menigmand. Mange sager blev kundgjort fra prædikestolen og præsterne blev pålagt at berette visse ting opad i systemet. 

Fra midt i 1500-tallet forsøgte kongerne uden større held at gøre sognene til centre for en sparsom uddannelse af ungdommen, men først da visse administrative sager (skole-, fattig- og vejvæsen) i begyndelsen af 1800-tallet blev lagt ud til sognene, kom der gang i deres rolle som ”kommuner”. I 1841 indførtes sogneforstanderskaber, hvor sognepræst, store jordbesiddere og valgte medlemmer fik et lokalt ansvar for forvaltning af flere og flere sager, og i 1868 trådte en ny landkommunallov i kraft. Med den erstattedes sogneforstanderskabet af et sogneråd. 

Med få undtagelser udgjorde kirkesognene på landet fra midt i 1000-tallet og frem til kommunal-reformen i 1970 normalt også en enhed, idet dog nogle kommuner fra 1841 og frem bestod af 2 eller 3 sogne. 

Denne kortfattede beskrivelse af Nysted-egnen er hvad angår steder og bygninger ordnet efter de gamle sogne: 
Bregninge, Døllefjelde
, Godsted, Herritslev, Kettinge, Nysted, Nysted Landsogn (Vantore), St. Musse, Vester Ulslev og Øster Ulslev, mens begivenheder og personer står for sig selv.