Bregninge
Navnet er sandsynligvis afledt af plantenavnet ”bregne” + endelsen -inge (folkene fra stedet med bregner). Denne endelse indicerer at stednavnet stammer fra Jernalderen, altså fra før år 800. Byer med -inge navne hører til landets ældste bebyggelser og er sædvanligvis store (sammenlign med nabobyen Kettinge). Der har i Bregninge været en adelig sædegård som ejedes af væbner Jordan Holst 1462.  

Sognet var frem til 1970 en del af Kettinge-Bregninge sognekommune, og den kirkelige betjening hører under Kettinge-Bregninge pastorat. 

Skole
Der findes oplysninger fra slutningen af 1600-tallet om en skole, der dog ikke mere var i brug. I 1742 holdes der skole (uvist hvordan). Også 1760 findes skole her.

Sognets kirke og senere også skolen kom dog begge til at ligge knap 1 km sydpå i
Grønnegade
, som måske har ligget mere centralt for folkene i sognet. Skolebygningen ligger der stadig. Den fungerede frem til 1962, da centralskolen i Kettinge blev bygget.

Bregninge Kirke
(eller Grønnegade Kirke) ligger i den lille bebyggelse Grønnegade, ikke i landsbyen Bregninge, som kirken og sognet har navn efter. Kirken er også lille og uden tårn. Til gengæld ligger den på et af egnens højeste punkter tæt på de få gårde i Grønnegade, som ligger i en lavning.

Kirkens alder er ikke fastslået, men den er i romansk stil og sikkert fra før 1200. Våbenhuset er en senere tilbygning i gotisk stil. Den nuværende klokkestabel er af nyere dato. Kirken var frem til 1695 annekskirke til Herritslev Kirke og siden til Kettinge Kirke. 

Inventar: ¨Kirkens alter er fra 1879  ¨men tavlen er fra ca. 1610  ¨ligesom prædikestolen  ¨Døbefonten er tidlig romansk og måske samtidig med kirken.

Lågerup
ligger tæt på Kettinge. Navnets første led er sandsynligvis mandsnavnet Laghi og endelsen er ordet torp, der betyder "udflyttersted", altså "det hvortil Laghi flyttede" engang før 1100. Landsbyen er ganske lille, men de få gårde ligger tæt sammen i et for Lolland ukarakteristisk bakket landskab. Landsbyen ligger nemlig på den morænedannelse, der strækker sig fra Nysted over Maribosøerne til Ravnsby Bakker på Nordvestlolland. 

Der har været gravet grus i området omkring Kettinge og Lågerup i mange år, og det har efterladt landskabet med endnu flere huller i form af forladte grusgrave. I en af disse tæt på Lågerup ligger en motocrossbane. 

Lågerupbanen
Banen blev oprettet i 1973 som et samarbejde mellem ungdomskolerne i Nysted, Sakskøbing og Holeby kommuner. Efter strukturændringerne i 2007, er det Guldborgsund Kommune, der driver banen, og samarbejdet med Lolland Kommune tilsyneladende ophørt. Banen har også en tilknyttet knallertkøreskole. 

Oldtidsgrave i Bregninge sogn
Det kulturhistoriske Centralregister har 26 poster omhandlende Bregninge Sogn. 2 poster er opført som uidentificerbare. Af de resterende meldes 20 at være forsvundet. Det efterlader 4 eksisterende grave/anlæg fra oldtiden i området.

2 rundhøje øst for Grønnegade

På Grønnegadevej ligger 2 rundhøje tæt på vejen. Højen længst mod øst ligger et stykke inde på marken. Den er hævet lidt over terræn, men pløjningen er gået meget tæt på anlægget. Mod vest ligger en lidt mindre dysse på flad mark lige op til vejen.

Langhøj ved Lågerup

Nord for Lågerup ligger en langdysse med et kammer af store sten midt på marken. Dyssen kan ses fra Mallehavevej, Kertevej og fra markvejen mellem Lågerup og landevej 297.

En høj ved kirken

Lige vest for Grønnegade Kirke i ligger en høj, der med 27 m. over havet sandsynligvis er egnens højeste punkt. Der lå i 1879 en
”Ret anselig Jordhøi, afgravet i den nordlige Side. 8-9 Fod høi, liggende paa et Høidedrag”. I 1954 resterede ”Kun lille stejl Knold, ca. 2 m høj, 7 m i diam” og det nok kun fordi højen i mellemtiden var forsynet med en trigonometrisk station.

Runestenens rejse
I 1652 foretog man en udvælgelse af en række runesten, der skulle sendes til København, bl.a. en  sten fra Bregninge. Af mange årsager gik der 165 år inden stenen havnede på Nationalmuseet, hvor den i dag kan beses.

Læs hele historien her