Godsted
omtales første gang i kilderne i 1415. Navnet kommer antagelig af mandsnavnet Goth + endelsen sted, altså "Goths sted". Navne med endelsen sted antages at være fra før år 800.

Godsted ligger i udkanten af Naturpark Maribosøerne. Den er i dag en meget beskeden landsby, men har i Middelalderen haft større vigtighed med både kirke, en hovedgård (Ulriksdal) og resterne af en middelalderlig borg. Borgen Ålevad var det lokale holdepunkt for biskoppen af Odense, der havde mange ejendomme på Lolland. Lidt nord for byen ligger Højene, der er en stor samling grave fra Bronzealderen.

Godsted Skole
Den ældste efterretning om skole i Godsted er fra 1681. Dette år var der en skoleholder i byen, dvs. at det sandsynligvis ikke blot var degnen, der holdt undervisning om søndagen. I 1735 var der imidlertid ikke nogen skole i byen, men i 1742 var degnen dog begyndt at undervise i en tilbygning til sin bolig. I 1760 findes der igen en skole her, muligvis den bygning, der blev erstattet i 1856. I 1847 var der 40 elever i Godsted Skole.

I 1862 berettes om 21 børn i hver af de 2 klasser, 15 drenge og 27 piger. Øverste klasse gik i skole mandag, onsdag og fredag, mens nederste klasse gik tirsdag, torsdag og fredag. Dette år havde skolen i alt 24 eksemplarer af 3 forskellige læsebøger og 11 landkort! I 1877 var der 34 børn, 15 drenge og 18 piger i de 2 klasser.

I 1920 byggedes en ny skole fordi man vurderede, at den gamle var for lille. Byggesagen startede i 1916, men da man greb til at ekspropriere en grund, trak tiden ud og skolen var først færdig i 1920. Allerede 3 år senere måtte man sande at også den nye skole var for lille, og man byggede en mindre bygning, en forskole, til de yngste elever lige ved siden af den egentlige skolebygning. Den blev taget i brug i 1925. Samtidig blev der ansat en forskolelærerinde og skolen havde på det tidspunkt 74 elever i 4 klasser og 2 lærere.

Begge de to sene skolebygninger eksisterer endnu.

Overblik: 1200-1511: Ålevad, som var fæstning for biskoppen af Odense 1681: skole  
!760: skole
1856: ny skole ca. 1900: brugsforeningsfilial 1920: ny skole før 1923: købmandshandel.

Godsted Kirke
Kirken består af et romansk kor og skib samt et nyere våbenhus. Den har ikke noget tårn, men har tidligere haft en klokkestabel. Den har fra reformationen været annekskirke til Øster Ulslev Kirke. Kirken ligger midt mellem voldstedet Ålevad og hovedgården Ulriksdal (tidligere Bispensø), som begge i middelalderen tilhørte biskoppen over Fyens Stift.

Inventar: Døbefonten er romansk og udhugget af én granitsten. Den er udsmykket med tov-snoninger og arkadefrise Prædikestolen er fra ca. 1625. Den er sekskantet med  arkadefelter og hjørnehermer. Over den hænger en samtidig lydhimmel Altertavlen er fra 1825. Maleriet er fra 1914 og er en kopi af Anton Dorphs Kristus hos Martha og Maria fra Sankt Stefans Kirke i København.

Ålevad
Ålevad er resterne af en befæstet gård fra slutningen af 1200-tallet tilhørende Fyns biskop. Fyns Stift omfattede frem til 1803 også Lolland og Falster, og for at beskytte sine ejendomme på Midtlolland og sig selv, når han var til stede der, var det nødvendigt for biskoppen at opføre denne befæstning.

Der kendes en del breve, der er udstedt af forskellige bisper på borgen og man kender navnene på 7 af borgens høvedsmænd gennem 1400-tallet.

Borgbanken, som er det eneste, der er tilbage af anlægget i dag, måler ca. 31*19 m og har en højde på ca. 3 m over terrænet. Nord for banken ses stadig en lavning, der tidligere var vandfyldt og også mod vest og syd har der været vand. Kun mod øst har det været nødvendigt at lave en grav, og fyldet herfra er måske blevet brugt til at forhøje banken.

Bispens bolig har ligget på bankens østside, muligvis omgivet af en særlig befæstning. Gårdens avlsbygninger lå næsten 1 km mod vest på den anden side af Godsted på hovedgården Bispensø, der nu hedder Ulriksdal. mANn mener at Ålevad blev ødelagt af soldater fra Lybæk og Sverige under en krig i 1510-1511. 

Ulriksdal/Bispensø
Ulriksdal var i Middelalderen en sædegård, som hørte under Fyns biskop og hed dengang Bispens-ø. Den var fra 1776 en avlsgård under Engestofte Gods. Navnet Ulriksdal er fra 1714, og hovedbygningen er opført i 1860. Fra 2011 hører Ulriksdal under Søholt Gods.

Højene
er et område på ca. 12.000 m² med 43 gravhøje fra bronzealderen på Hejredevej tæt på Hejrede Sø på Sydøstlolland.

En så massiv tilstedeværelse er ret usædvanlig. Nogle af højene er 5-6 m i diameter og op til 1,5 m høje. Vi må forestille os at stedet har svaret til en moderne kirkegård, og at landet har haft mange af den slags gravpladser, som for de flestes vedkommende siden bronzealderen er pløjet op. Kun de steder der senere kom til at ligge (eller allerede dengang lå) i skovbevoksninger, har de overlevet til vor tid. I den tidligere Nysted Kommune kendes f.eks. til 134 høje, der er forsvundet bare i de 200-300 år, hvor man har holdt en vis kontrol med oldtidsminderne. I den nærliggende Lars Jensens Skov findes også en stor mængde gravhøje, bl.a. en jættestue.

Gravhøjene blev fredet af ejeren så tidligt som 1852 og et par af højene blev udgravet i 1904 uden at man fandt noget i dem. Det antages derfor at højene er fra den sidste del af bronzealderen, 1000-500 f.Kr., hvor man benyttede sig af ligbrænding.

I 1980 købte Storstrøms amt en del af området og gjorde det tilgængeligt for publikum.

Hejrede Vold (folkeborgen ved Kårup / Søholt)
af nogen kaldt "Lollands Østerborg" er et voldanlæg fra jernalderen. Den indgår muligvis i et system af 3 tilflugtsborge på Lolland og Falster. Det antages at borgene skulle beskytte befolkningen i tilfælde af angreb fra syd og øst over Østersøen.  

Mens borgen på Falster har været kendt og anerkendt længe, var det først i 1928 at den ide, at der lå resterne af en tilflugtsborg på Midtlolland, blev præsenteret. Det blev foreslået at der også måtte findes en borg på Vestlolland. 

Volden mellem Hejrede Sø og Røgbølle Sø og en tilsvarende vest for Søholt mellem Maribo Søndersø og Røgbølle Sø er identificeret og dateret til ca. 550 e.Kr. Søerne mod nord og syd afgrænser sammen med voldene mod øst og vest det meget store areal, der udgør tilflugtsborgen. 

Der findes også et voldanlæg ved Virket på Falster, og det er sandsynligvis det, som omtales i Saxos Danmarkshistorie. Man har endnu ikke med sikkerhed fundet en tilsvarende vold på Vestlolland.

Historien om volden findes i øjeblikket i 2 versioner på Wikipedia.
Den ene under navnet Hejrede Vold, den anden som Lollands Østerborg

Naturpark Maribosøerne
Det sydøstlige hjørne af dette naturområde, ligger i den tidligere Nysted Kommune. Området administreres af Lolland og Guldborgsund kommuner i fællesskab, og er et af landets største naturområder. Både Hejrede Sø og Røgbølle Sø rækker ind i Godsted Sogn.

Hejrede Sø
er beliggende øst for Maribo i det midtlollandske dødislandskab. Den udgør én af Maribosøerne og er meget lavvandet. Vandstanden reguleres af en pumpestation, der leder søens vand videre til Maribo Søndersø hvorfra vandet løber i Hunså ud til Smålandshavet tværs gennem Knuthenborg Safaripark.  

Øst for Hejrede Sø ligger en række moser og delvist udtømte grusgrave over mod St. Musse. Der danner sammen med Maribosøerne et større næsten sammenhængende naturområde.

Nær ved søen har et havørnepar ynglet i flere år. Ved Hejrede Friluftsgård (Hejredevej) og på vestbredden (Røgbøllevej/Søvej) findes fugleudkigspladser. 

Røgbølle Sø
på 201 ha er Lollands næststørste sø og samtidig én af Maribosøerne. Røgbølle sø ligger opstrøms Maribo Søndersø. Den er en vigtig fuglelokalitet, og i vinterperioden er der mange rastende fugle på- og i nærheden af søen. Røgbølle Sø hører ligeledes under det internationale vandfugle- og fuglebeskyttelsesområde. Der ligger fire skovklædte øer i søen. Hertil kommer en næsten helt afsnøret del ved det sydøstlige hjørne, den 8 ha store Sørup Sø. 

Karleby
Stedet omtales første gang på skrift i 1496. Navnet kendes fra mange landsbyer i Danmark og Sverige. Forleddet betyder ”mandsperson” og efterleddet ”by” forbindes med ordet ”at bo”, altså et bosted for mænd. Denne endelse har været i aktiv brug gennem mange hundrede år, fra den sene oldtid til vikingetiden, så man kan ikke umiddelbart fra navnet bestemme stedets alder, men på grund af den ringe størrelse, må det antages at byen er opstået omkring år 1000.

Landsbyen ligger efter lollandske forhold ret højt og har mod nord udsigt over et stort moseområde i tilknytning til Hejrede Sø.

Ludvig Hansen og Vilhelm Been
På vejen mod Engestofte, den nuværende Røgbøllevej, blev skytte Ludvig Hansen i 1916 myrdet af krybskytten Vilhelm Been. På stedet er siden opsat en mindesten.