Nysted
Nysted by havde i 2014 1.336 indbyggere. Byen daterer sig tilbage til middelalderen, da byen og havnen voksede op i kraft af beskyttelsen fra kongeborgen Ålholm samt den gode placering ved en naturlig havn. Fordi Nysted blev en efter tiden stor by, kunne den fra 1286 også rumme et franciskanerkloster. Nysted fik købstadsrettigheder i 1409 og kunne derfor fejre 600 års købstadsjubilæum i 2009. Det blev markeret blandt andet med en middelalderfestival i august dette år. Den er siden blevet en årlig begivenhed.

Helt frem til jernbanens indtog var Nysted det naturlige midtpunkt for handel og trafik på egnen, fordi byens havn er den eneste naturlige på hele Lollands sydkyst. Der er ikke megen industri i Nysted, hvilket er med til at gøre det gamle bymiljø roligt og stilfærdigt.

Nysted har bevaret sit gamle bymiljø med adskillige bindingsværkshuse og ældre bygninger i det gamle bykvarter, der centrerer sig om den gotiske Nysted Kirke. Byens havn er i dag fortrinsvist besøgt af turister og lystsejlere fra ind- og udland og benyttes i øvrigt af fritidsfiskere. De seneste år har havnen været udgangspunkt for en årlig regatta i august med deltagelse af de såkaldte Hajkuttere.  

Historisk gennemgang
Oldtid

Jorden på egnen er generelt tung og lige rundt om byen med kalk-iblandinger. Længere mod nord og vest er der områder med store grusaflejringer.

 

Normalt siger man, at stenalderbønderne først slog sig ned på de lettere jorder; men ikke desto mindre er der rigtig mange fund fra oldtiden på egnen. C. A. Hansen fortæller i sin Nysted-historie fra 1909, at da man anlagde Skansestien langs noret i slutningen af 1800-tallet, væltede oldsagerne nærmest frem fra skrænterne. I Frejlev Skov, 5–6 km. øst for byen ud mod Guldborgsund, findes et overvældende antal grave fra både stenalder og bronzealder, bl.a. 3 velbevarede storstensgrave: Store Guldhøj, Lille Guldhøj og Kong Grøns høj.

 

Nysted Nor udgjorde sammen med en sejlrende et beskyttet område for oldtidens og Middelalderens skibe. Der findes ikke andre sådanne naturligt beskyttede havne på strækningen fra Nakskov til Møn. F.eks. lå Rødby i bunden af en lavvandet fjord med mange øer og havde store problemer med tilsanding af adgangen til byen. I dag må også Nysted som trafikhavn se sig besejret af skibenes størrelse og naturen. Sejlrenden kan kun rumme mindre skibe, og Lollands kyst er i færd med at udligne sig og lukke farvandet ud for byen af til en strandsø. Ud for byen ligger nemlig en lang sandtange, Rødsand, der strækker sig fra Brunddragene og halvøen Hyllekrog vest for Rødbyhavn næsten til Gedser.

 

Middelalder

Det fortælles i Saxos Danmarkshistorie, at folk fra Falster og Lolland ikke var til at stole på. De boede langt fra magtens centre i Jelling eller Roskilde og tæt på vendiske folk i Nordtyskland. Forbindelsen over Østersøen til Venden var måske bedre og hjerteligere end forholdet til de danske konger. I hvert fald findes nogle stednavne på Lolland og Falster, der ser ud til at være af vendisk oprindelse.

 

Mindst to steder på øerne blev der i den tidlige middelalder bygget store voldanlæg, folkeborge eller tilflugtsborge kalder man dem. Det ene på Falster ved Virket, det andet på Lolland ved Hejrede Sø og måske et tredje på Vestlolland ved Vesterborg. De skulle sandsynligvis tjene som beskyttelse imod angreb fra fjender på den anden side af havet.

 

Byens alder

I Lolland-Falsters Historiske Samfunds årbog 1951 udfolder en Vilhelm Marstrand en teori om byens alder og om eksistensen af en forgænger til Ålholm dér, hvor klostret senere kom til at ligge. Kongsgården nævnes i Kong Valdemars Jordebog, men beliggenheden er uvis.

 

Hovedsynspunktet i artiklen er, at byen er ældre end både Ålholm og klostret, så gammel som fra midt i 900-tallet, og at den oprindeligt har haft sin tyngde i den nordlige ende af det nuværende byområde. Den skulle så være blevet ødelagt under vendernes plyndringer af de danske kyster i midten af 1100-tallet for at blive genopbygget på en lidt sydligere position ca. år 1200. Allerede omkring år 1100 skulle endda en vej være blevet anlagt hen over noret, der hvor den såkaldte "Alverdens Gang" nu ligger på en dæmning. Denne vej skulle angivelig være byens udfaldsvej mod vest. Samtidig hævder han det synspunkt, at Ålholm er påbegyndt midt i 1200-tallet som erstatning for en tidligere ødelagt kongsgård, der skulle have ligget på den plads, hvor klostret senere byggedes.

 

Det er et faktum, at alle danske franciskanerklostre lå i byer af en vis størrelse og betydning. Det er derfor sandsynligt, at byen er ældre end klostret, der dateres til senest 1286. Til gengæld er der ikke noget, der tyder på, at der har ligget en kongelig borg på klostrets grund. De sparsomme udgravninger har ikke vist tegn på tidligere bygninger på grunden.

 

Klosteret stod færdigt senest 1286 og blev nedlagt i 1538 som et af de sidste efter reformationen. De sidste rester af bygningerne blev fjernet omkring år 1800.

 

Lokalt centrum

Men Nysted var altså vigtig nok til, at der blev lagt en kongelig borg og et franciskanerkloster på stedet. De ældste dele af det nuværende Ålholm er fra 1300-tallets begyndelse. Kong Christoffer 2, Valdemar Atterdags far, skal efter sigende en overgang have været fange på Ålholm hos grev Johan af Holsten, som kongen selv havde overladt Ålholm til. Senere flyttede Christoffer til Nykøbing Falster, hvor han døde.

 

Senest fra ca. 1300 var Nysted det naturlige midtpunkt på egnen og det administrative centrum, først som kongeligt len, siden som et amt og senest som kommunecenter frem til 2017. Ud over det administrative aspekt var der også en økonomisk og et topografisk årsag. Landskabet omkring Nysted er afgrænset af vådområder i form af Flintinge Å og Sakskøbing Å mod nord og Maribosøerne samt udstrakte moser ved Vester Ulslev mod vest, så hele egnen var et naturligt opland til byen.

 

Færdsel til lands var en besværlig affære helt frem til jernbanens og bilens tid, så Nysteds havn bidrog væsentligt til byens opretholdelse. Allerede tidligt har man vidnesbyrd om eksport af korn og især levende kreaturer til Tyskland, og tilsvarende import af øl, vin, vævede stoffer og andre varer, som ikke produceredes på egnen. I 1409 tildelte Erik af Pommern byen købstadsprivilegier.

 

1500-1900

I denne periode, i hvert fald frem til midt i 1800-tallet, var Nysted stadig på omgangshøjde med mange andre byer i Danmark. De var alle små og mest rettet mod lokale behov. Byen kunne endog i perioder drage fordel af sin placering ved Østersøen og havde gennem alle årene en mindre handelsflåde og en del fiskeri. Af toldregnskaberne fra anden halvdel af 1800-tallet ser man at "indførslen" mest kom fra København, Nordtyskland, Norge og Sverige. Til byen sejledes varer som jern, vin, spiritus, humle, kaffe, kul, te, bomuld, silke, ris, salt, sirup/sukker og træ. Fra byen sejledes først og fremmest korn og kreaturer.

 

 

Latinskolen

Helt op til 1740 lå der en latinskole i byen. Den lå i Adelgade lige foran kirken, var lille og fostrede kun en enkelt kendt person. Det var teologen Niels Hemmingsen (1513-1600), der blev født i Errindlev, en landsby mellem Nysted og Rødby. Han var dansk teolog og studerede 1537-42 ved universitetet i Wittenberg, hvor han var elev af Philipp Melanchthon. Fra 1553 var Hemmingsen professor i teologi ved Københavns Universitet og en kendt person i det europæiske akademiske miljø.

 

Da latinskolen blev nedlagt overgik bygningen til "Danske Christendoms Skole", som fungerede dér og siden i en nabobygning indtil 1852, da en ny skolebygning opførtes ved siden af det nye rådhus.

 

Englandskrigen

Selv om byen befinder sig på et højdedrag, og havnen ligger godt beskyttet, er naturen også her en lunefuld modspiller. I 1811, da Danmark var i krig med England under Napoleonskrigene, fik man en tragisk demonstration af det.

 

I oktober havde englænderne samlet en flåde af 120 fragtskibe i Hanøbugten ud for det sydlige Sverige. De skulle eskorteres gennem de danske farvande af otte linjeskibe og flere mindre krigsskibe. Englænderne havde bitre erfaringer med de danske kaperskibe, som lynhurtigt brød frem fra kysten, bordede et fragtskib og slæbte det i havn.

 

Den 9. november begav konvojen sig på vej. Mellem Falster og Rygen sank ti fragtskibe i en storm. Den 15. november ankrede flåden op ud for Nysted, syd for Rødsand. Stormen blæste atter op og to skibe sank, mens tolv skibe strandede og blev dansk krigsbytte. Også linjeskibet St. George med over 800 mand om bord gik på grund. Takkelage, master og frem for alt roret gik til, men skibet kom atter flot og sejlede videre, blot for sammen med et andet linjeskib, Defence, at splintres ved Thorsminde i Vestjylland den 24. december 1811. Mellem 1300 og 1400 søfolk og soldater druknede, kun sytten blev reddet i land.

 

I 2003 blev roret fundet ved Rødsand i forbindelse med etablering af den store vindmøllepark. Det er 11,5 m langt og vejer 8,5 tons.

 

Skanserne

Under Englandskrigene blev der bygget to skanseanlæg ved Nysted. Det ene, ved indsejlingen til Nysted Nor, ses stadig i det strandanlæg, som i dag hedder Skansen. Den anden skanse er meget mindre, måske snarere et skjul for geværskytter. Den ligger i den sydlige ende af havnepladsen. Så vidt vides blev skanserne ikke brugt, men i forbindelse med de slesvigske krige blev de atter aktuelle for en kort stund.

 

Nysted som trafikknudepunkt

Selv om Nysted sammen med resten af Lolland og Falster blev – og stadig bliver – betragtet som et udkantsområde, er det vigtigt at huske på, at Holsten på den anden side af Østersøen hørte med til det danske rige helt frem til 1864. Altså måtte man have brugbare rejseruter dertil også.

 

Nysteds rolle i dette spil var mest uofficiel. Hvis nogen søgte skibslejlighed over havet, kunne de nok få det. Men to gange var en mere planlagt forbindelse på tale. Første gang var i tiden efter 1797. Dette år foranledigede Den kongelige Generalvejskommission nemlig, at en generaladjudant Løvenørn skulle studere bl.a. mulighederne for bekvem og rentabel færgefart fra Lolland til Holsten. Efter mange års overvejelser og mange rapporter blev det den 6. marts 1804 besluttet, at der skulle oprettes en færgefart med kongelig understøttelse. Der rejste sig imidlertid et væld af problemer med materiel og personkreds, men også med besejlingsforholdene. Resultatet blev, at færgefarten indstilledes allerede i 1807 (måske også under indtryk af krigen med England) og aldrig kom i gang igen siden.

 

Færgeforbindelsen optog dog fremdeles sindene, og i slutningen af 1800-tallet begyndte man at tale om dét, der i dag kaldes Fugleflugtslinjen. Også i den forbindelse kom Nysted på tale som udgangspunkt. Det blev undersøgt om kysten lige øst for byen var et egnet sted for en færgehavn. Svaret var nej. Rødsand var endnu engang i vejen.

 

1900-tallet

Når man sammenligner de kort, der findes i Resens og Pontoppidans atlas fra 1677 og 1763 med dem, der findes i Traps Danmarksbeskrivelser fra1800- og 1900-tallet, ser man, at Nysted ikke er vokset nævneværdigt siden Middelalderen. Først omkring 1960 udvidedes byområdet, og i dag er det godt og vel dobbelt så stort som i 1763.

 

700 års historie i glimt

¨ I Nysted Nor er gjort betydelige fund fra ældre stenalder (ertebøllekultur)

¨ Senest 1286 oprettes et fransiskanerkloster i byen

¨ Senest ca. 1300 påbegyndes byggeriet af det nuværende Ålholm som kvarter for kongens lensmand

¨ 1569: salpeterværk nævnes under dette år

¨ 1600 og 1700-tallet: udførsel af korn, æbler, hasselnødder

¨ 1676: hospital med 3 ”boder”= lejligheder til 4 ældre enlige kvinder (fornyet 1706)

¨ 1735 Beretning om den økonomiske tilstand i Nysted

¨ ca. 1735: stivelses- og pudderfabrik. Eksisterede til i hvert fald 1824 i Piledammen (dæmningen til Ålholm)!

¨ 1765 Forordning om lokale købmænds tvungne aftagelse af produkter fra statens klædemanufakturer

¨ 1767: Pontoppidans Danske Atlas hævder at byen ”næst efter Nakskov er den velhavenste..” på Lolland

¨ 1802: sælfangst (på få timer 915 sæler)

¨ 1831: sygehus i Adelgade

¨ 1839: nyt råd- og tinghus (Adelgade 61)

¨ 1845: Den ”nye” kirkegård oprettes med kapel

¨ 1847: Nysted Bryggeri. Købmandsgårdene bryggede også øl, men på den tid var ølbrygning i høj grad en hjemmesyssel på gårdene. Et af byens bryggerier udskilte sig som Nysted Bryggeri. Det blev etableret 1847 i et kompleks på Gl. Torv nr. 19. Det bryggede udelukkende hvidtøl frem til nedlæggelsen i 1952, undtagen de sidste 2 år hvor man forsøgte sig med pilsnerøl.

¨ ca. 1850: Kalkbrænderi – skibsbyggeri (20 mand) – 5 brændevinsbrændere (sandsynligvis byens storkøbmænd).

¨ 1852: ny skole ved siden af rådhuset

¨ før 1855: hospital (de såkaldte fattigboder for 8 lemmer) – markeder i september og november

¨ ca. 1855: 7 hjemmehørende skibe – Laalands Laane- og Sparebank (senest 1923 fusioneret med Landmandsbanken som i dag hedder Danske Bank)

¨ 1858: dampmølle

¨ 1862: Fattighus i Søndergade 18 (nedlagt 1909)

¨ 1863: Rørsøen angives på et kort at være udtørret, men stien på dæmningen: ”Alverdens Gang” er ikke vist.

¨ 1863: En borgerforening oprettes

¨ 1864: krigslazaret på Ålholm

¨ 1869: berettes om telegrafstation (med forfatteren Mathilde Fibiger som første bestyrerinde) – 34 lygtepæle (med petroleumslamper) – 15 beværtninger.

¨ før 1873: nu kun 1 brændevinsbrænderi – marked i marts, april, juni og september med kram, heste og kvæg – teglværk (Klostermosen)

¨ 1873: 10 hjemmehørende skibe

¨ 1875: Mette Christiansens Stiftelse for 2 fattige enker (Søstræde=Slotsgade)

¨ 1876: Industri- og håndværkerforeningen oprettes

¨ 1877: Borgerforeningen opfører en stiftelse, en bygning med 4 lejligheder (Østergade 9)

¨ 1880: en kommunal realklasse nedlægges

¨ 1880'erne: teglværket i Klostermosen på byens markjorder blev nedlagt i 1880'erne

¨ 1886: kom telefonen til byen.

¨ 1883: epidemi-sygehus med 6 senge (Skansevej nr. 10) – Falsters Landbostands Sparekasse

¨ 1891: høj- og landbrugsskole (Munkestien 4)

¨ 1893: Teknisk Skole i Smedestræde 6 opføres

¨ 1896: nyt sygehus i Fiskergade med mindst 12 senge – arresthuset opført (ombygget til rådhus i 1955)

¨ før 1899: privat realskole, der benytter Teknisk Skoles lokaler – andelsmejeri – dampsavværk

¨ 1899: markeder i marts, april og september med heste og køer – ugentlig dampskibsforbindelse med Lübeck og København

¨ 1902 Høj- og landbrugsskolen nedlægges – acetylengasværk oprettes (skal forsyne byens gadelamper med gas)

¨ 1903: blev oprettet en automobilomnibusfart mellem Nysted og Nykøbing, den første i Danmark. Den blev dog nedlagt allerede i 1906.

¨ 1904: Hospitalet (oprettet 1676) nedlagt og omdannet til legat – toldboden opført (nu hotel)

¨ 1905: en handelsskole med aftenundervisning etableres i kommuneskolens lokaler

¨ 1907: Marie Christiansens Stiftelse (oprettet 1875) i Søstræde (Slotsgade) nedlagt og omdannet til legat

¨ 1909: Fattighuset i Søndergade 18 nedlægges

¨ 1910: banegård bygget

¨ 1910: jernbane Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted.

¨ 1911: posthuset opført – ny bygning til skolen med gymnastiksal – den kommunale realskole genopstår i dele af skolebygningen fra 1852 – Skansepavillonen flyttet til Skanseanlægget fra Folehaven.

¨ 1912: Industri- og Landbrugsbanken i Nykøbing F. – nyt gasværk og elektricitetsværk

¨ 1913: vandværk med tårn

¨ 1917: mindesmærke for byfoged Holck i Skanseanlægget

¨ 1918: sygehuset nedlægges (anvendes i en periode som husvildeboliger) – ny bygning til andelsmejeriet på hjørnet af Jernbanegade og Østergade – Lollandske brostens- og skærvekompagni (ca. 30 ansatte) – Wichmands købmandsforretning i Adelgade handlede med næsten alt. Et prospekt i Danmarks sydligste købstæder 1918 viser et anseeligt kompleks af hvilket bygningerne mod Adelgade stadig står og bruges som bibliotek, apotek og privat beboelse. I baggrunden ses et savværk, der blev nedlagt i 2006. Byen havde flere af den slags store kombinationsforretninger. Endvidere omtales M. Engelbredts Beklædningsmagasin, der i dag eksisterer som fabrik/importør af arbejdstøj.

¨ 1919: 7 sejlskibe og 1 motorskib hjemmehørende i byen – Den engelske Skole

¨ 1920: rådhuset udvides med lokaler i Adelgade 90 fra 1920-1955

¨ 1921: Maribo Amts Optagelseshjem for piger med 70 pladser (børnehjemmet – nu Nysted Efterskole) – Andelsbanken (nu Nordea)

¨ 1923: marked i marts, april og september med heste og november med heste og kreaturer – garveri – bogtrykkeri – politikorpset består af: 2 betjente, 1 statsbetjent, 1 landbetjent og en arrestbetjent – alle borgere (mandlige?) gør tjeneste i brandkorpset – ugentlig dampskibsforbindelse med København – sælfangst: ca. 200 sæler –

¨ 1926: Nysted Kalk- og kridtværk med egen anløbsbro, oprettet i til fremstilling af gødningskalk og foderkridt.

¨ 1930: Det Kampmann-Boysenske Kystsanatorium (tuberkulosesanatorium) opført med plads til 30 børn

¨ 1931: Nysted Kalk- og kridtværk omdannes til asfaltfabrik (asfaltmastix 6000 t pr. år)

¨ 1936: Folkebiblioteket oprettes i det gamle arresthus (1955: 3300 bind), flyttes til Adelgade 90 i 1955

¨ 1938: Sygehuset ombygget til alderdomshjem

¨ 1948: Alderdomshjemmet udvidet mod både nord og syd

¨ 1954: en større tilbygning til skolen tages i brug

¨ 1955: arresthuset (opført 1896) ombygget til rådhus – Vandrerhjem om sommeren i Teknisk Skole – Banker: Andelsbanken, Landmandsbanken og Lolland-Falsters Industri og Landbrugsbank

¨ ca. 1964: skolens loftsetage tages i brug som undervisningslokaler

¨ 1969: var der i byen mindst 9 mindre købmandsbutikker, 3 slagterbutikker 3 bagerbutikker, 2 boghandlere, 2 urmagere, en tobaksforretning, en isenkræmmer, en radioforretning, en skotøjsforretning samt en herretøjs- og en dametøjsforretning.

¨ ca. 1970: en pavillon opføres ved Nysted Skole – politistation i den tidligere toldbod

¨ 1980: første etape af en ny skole tages i brug

¨ 1983: Alderdomshjemmet nedlagt og bygningen solgt til Nysted Efterskole

¨ 1986: den nye skole er færdig

¨ 2001: skolen udvides til ca. det dobbelte

 

Politikorps

I de forskellige udgaver af "Traps Danmarksbeskrivelse" kan man læse at byen i 1855 og 1873 havde et politikorps på 24 mand og at der i 1899 var 12 ikke uniformerede mænd og en assistent. Til daglig har den ene politiassistent og hans forgængere nok været ene om bestillingen. De 24 eller 12 mand har været en slags reserve der kunne trækkes på i farlige situationer. I 1923 bestod korpset da også kun af 2 betjente (kommunalt politi), 1 statsbetjent, 1 landbetjent og en arrestbetjent, hvilket i realiteten var en udvidelse i forhold til 1800-tallets bemanding.

 

I moderne tid er styrken gradvist reduceret og er nu i realiteten nedlagt. Omkring 1969 var der stadig 2 politiassistenter og en landbetjent, ca. 1980 én landbetjent og én politiassistent, ca. 1990 én landbetjent og i 2008 et par timers kontortid pr. uge og ellers betjening fra Nykøbing Falster.

(Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi). Med udgangen af 2014 vil der ikke være politi i Nysted.

 

Befolkning og bebyggelse

Frem til omkring år 1900 havde Nysted en jævn stigende befolkning. På det tidspunkt gik udviklingen i stå. Skibene blev større, så de ikke kunne anløbe havnen. Jernbaner og biler overtog transporten, og for dem lå Nysted i en afkrog. Byen mistede en stor del af sit opland til først og fremmest Nykøbing på grund broerne over Guldborgsund. Industriudviklingen gik uden om Nysted.

 

Brande og antal huse i byen

Nysted har gennem tiden været plaget af mange omfattende brande. Det har den til fælles med en række andre byer i Danmark. Oplysningerne om brandenes omfang skal dog tages med et gran salt. F.eks. oplyses det at en brand i 1560 ødelagde 200 huse og gårde. Så mange huse har der næppe været i hele byen på den tid.

 

Nutid og fremtid

Fra kommunalreformen i 1970 til 1. januar 2007 var Nysted kommunecenter i Nysted Kommune. I dag er byen ét af mange bysamfund i Guldborgsund Kommune. I de samme år har man villet lægge stor vægt på at udvikle områdets turisme. Der er bygget en del sommerhuse, og flere er på vej, men også turismen lider under tilbagegang, og der er kun sket på og små investeringer i denne sektor.

 

I havet ud for byen er bygget 162 meget store vindmøller, der tilsammen udgjorde verdens måske største vindmøllepark da de stod færdige, men de har indtil videre ikke bidraget positivt til egnens udvikling.

 

I maj 2008 oprettedes Nysted og omegns Fællesråd (NOF), der har til formål at koordinere og fremme alle former for udvikling i helle det områder, der dannede Nysted Kommune frem til 2007. Lignede foreninger er oprettet i andre dele af Guldborgsund Kommune, og alle vegne af samme grund, at erhvervsvirksomheder, arbejdspladser og unge mennesker forsvinder fra egnen i hastigt og stigende tempo.

 

Attraktioner og seværdigheder

Ålholm slot er et velbevaret slot der kan spores tilbage til første halvdel af 1300-tallet. Slottet var i 1970'erne og 1980'erne en stor attraktion sammen med en omfattende samling af veteranbiler, en af Europas største. Men museet blev lukket og slottet blev tømt for inventar i 1995 og bilmuseet lukkede nogle år senere og alle bilerne er solgt på auktioner i 2012 og 2013.

 

Emil Aarestrup, der var en dansk læge og digter under senromantikken, havde en overgang praksis i Nysted. Emil Aarestrups Hus er indrettet som museum, med genstande fra Aarestrups tid og en udstilling om Aarestrup.

 

Ellers er Nysteds attraktioner i dag det falmede billede af en lille by, der før kunne hvile i sig selv, en venlig og beskyttet havn og den omliggende natur.